PBL Academy Events

Studiestart under COVID-19

I PBL Akademiet ønsker vi at invitere til online-seminar med dialog og workshop omkring mulighederne for at arbejde med studerendes sammenhold og samhørighed under studiestarten 2020. Seminaret er særligt målrettet undervisere, som er tilknyttet studiestart på bachelor eller kandidat.

Time

11.08.2020 kl. 13.00 - 15.00

Description

Foråret har budt på nye realiteter og betingelser for vores undervisning og vejledning på AAU på grund af COVID-19. Vi har fra dag til dag indstillet os på de nye vilkår for vores undervisning og vejledning, men vi har også forventet, at de studerende selv har organiseret deres arbejde under de nye vilkår. De studerende har trukket på deres erfaringer fra tidligere semestre i forbindelse med undervisning, gruppearbejde og vejledning. Men på den anden side af sommeren modtager vi nye studerende, og vi ved endnu ikke meget om de forhold, de skal starte under på universitetet.

Skal de deles op i hold? Skal undervisningen foregå online? Alt kommer ikke til at være som det plejer, og vi er nødt til at gentænke studiestarten, og hvordan vi kan understøtte den gode studiestart.

Selvom vi har erfaringer fra digital undervisning og vejledning, så er der også andre forhold af stor betydning for studiestarten – nemlig sammenhold og samhørighed blandt de nye studerende.

Hvordan kan vi understøtte, at de bliver en del af et fælleskab, hvis de ikke kan mødes fysisk til forelæsninger og øvelsesarbejde? Realiteten er nok, at vi højere grad kommer til at arbejde med de studerende under forskellige betingelser - analogt og digitalt. Vi står højst sandsynligt over for en hybrid studiestart. Undersøgelser peger på, at samhørighed og sammenhold er vigtige elementer i fastholdelsen af studerende, men hvordan gør vi det i et hybridt (måske helt online) format?

I PBL-Akademiet ønsker vi at invitere til en dialog og workshop omkring mulighederne for at arbejde med studerendes sammenhold og samhørighed under studiestarten 2020.

Seminaret er særligt målrettet undervisere, som er tilknyttet studiestart på bachelor eller kandidat.

Format: Dialog og workshop
Sted: Online-seminar på Zoom
Dato/Tid: 11.08.2020 kl. 13.00 – 15.00
Registrering af deltagelse: Hvis du ønsker at deltage i seminaret bedes du tilmelde dig her.

Tilmeldte deltagere vil før seminaret modtage et link til Zoom.



PBL Akademiet - pbl@pbl.aau.dk

Patrik Kjærsdam Telléus            Jette Holgaard         Lykke Brogaard Bertel            Erik Laursen              Jacob Davidsen                         

Host

PBL Akademiet

Address

Online-seminar på Zoom

Registration Deadline

04.08.2020 kl. 14.00